Quantcast
Channel: Roadtrip ’11 – Texas, Påsken – Roadtrips i USA & Canada
Viewing all articles
Browse latest Browse all 30

Medium grillet i immigration i USA

0
0

Det tog lang tid at komme igennem immigration, men det var ventetiden værd: +25 grader og en topløs Ford Mustang ventede på mig.

Afgang fra København

Flyet til Paris afgik kl 06:55 så jeg havde bestilt en taxi til 05:20 for at være i god tid. Sidst, turen til nytårsaften i Austin, var der lidt ventetid i bagage-drop, men denne morgen gik det super snapt og hatten af for sikkerhedstjekket i Københavns lufthavn (nu mangler de bare at få styr på bagagen når man ankommer til CPH).

Glæden blev dog kort, for selvom alle var klar i flyet til tiden så sløsede ground personalet så vi missede vores slot. Så vi ventede. Og ventede. Taxiede så ud i en afkrog af lufthavnen og ventede.

Jeg havde 1 time og 40 minutter mellem mine fly i Paris, så jeg tog den med ro – indtil jeg fandt ud af, hvor jeg landede i CDG og at jeg skulle gå langt, ud i ankomsthallen og derefter ind gennem sikkerhedstjekket igen. Det er så et gedemarked uden lige i Paris og fransk arrogance hjælper ikke på det.

Air France Long Haul oplevelse

Det gik dog fint og jeg kom med flyet. Vi blev atter en smule forsinket, men vigtigst af alt var, at vi kom afsted.

Da jeg ikke kunne tjekke ind hjemmefra, eller i automaten i lufthavnen, fik jeg et tilfældigt sæde: 26A (vinduessæde i en 3-4-3 konfiguration). Man sidder ringe i fly nu om dage og 10 timer er lige på grænsen af hvad jeg orker. Men hvis det så bare var den dårlige benplads. Air France har den ringeste service jeg har oplevet ombord på et fly til USA. Bevares, man fik noget at drikke og sin mad kort efter start, men der sluttede det. Man kunne selv rejse sig og gå ned og hente et glas vand, men når man skal krydse henover fremmede i tide og utide, bliver det en plage (specielt hvis de sover). På andre fly har personalet med mellemrum kommet gennem flyet med vand/juice mm. netop for at undgå dette.
Kan være Air France øjner muligheden for at spare lidt på drikke-kontoen.

Immigration til USA tog lang tid

På nær en oplevelse i 2007, hvor jeg blev krydsforhørt i de tilstødende lokaler, har jeg ikke ventet så længe på at komme igennem immigration. Der var ikke så mange i køen da jeg ankom, men det tog evigheder at få folk igennem. Jeg stod stille i mere end 20 minutter i min kø da en familie blev ekstra grillet, den næste var en udvekslingsstudent eller lign. med alskens papirer der ikke var helt udfyldt – og så deklarerede hun en eller anden blomst som immigration valgte at bruge tid på, selvom det er tolden der skal ordne det.
Heldigvis blev en mor med to børn sendt ud af køen for at udfylde told-dokumenter (kan virke kynisk, men man får tudet ørene fulde ombord på flyet, så man må bøde hvis ikke man på 10 timer kan afsætte 2 minutter til at udfylde papiret).

Juhuu, min tur.
Glæden blev dog kort for i dag skulle alle åbenbart grilles ekstra meget. Min opfattelse var, at det virkede suspekt at jeg havde været i USA så mange gange. Han spurgte bl.a. ind til arbejde, ferie (han skulle lige have den i detaljer hvordan jeg kunne have et arbejde men samtidig have tid til at tage til USA så tit. Tror ikke helt han fangede den med 6 uger og så at vi har en god slat helligdage i påsken) – og så var han skeptisk overfor at jeg rejste alene og spurgte to gange om jeg ikke kendte nogen i USA.
Selvom jeg gør, så sagde jeg nej. jeg kender ikke nogen i denne del af USA, så jeg ville ikke gøre situationen værre.

Efter en god, lang samtale lod han mig dog gå. Inde i det tilstødende lokale kune jeg se en pige som jeg havde spottet i køen tidligere og allerede der tænkt, at hun nok ikke gled rent igennem. Hun snød for det første foran og så havde hun ikke styr på sit papir arbejde samt var klædt så hun stak rimelig meget ud. Lidt som at se når afrikanske glædespiger bliver nuppet i TV2 dokumentaren om Københavns lufthavn.

Hvis man er i transit og skal videre i USA med et andet fly, så har de i Houston en speciel kø til dette som er kortere og dermed går hurtigere, så jeg vil stadig ikke bekymre mig for meget hvis ens tur er strikket sammen påmden måde (som der har været spørgsmål til her på siden).

Udlevering af lejebil

Det var tredie gang jeg skullehente bil i Houston, så jeg kendte vejen og proceduren.
Fra jeg stod i skranken (5 minutters shuttle-bus kørsel fra lufthavnen) til jeg havde min bil gik der under 10 minutter.
Der holdte kun en Mustang da jeg kom derop og der hang en seddel med et andet navn på den. De sagde dog indbyrdes de skulle ringe efter en mere (så jeg vidste jeg ville få en allerede før jeg havde min bil).
Den ene traf dog en hurtig beslutning og gav mig den der holdte der. Kunne forstå den var til et Executive medlem, men han var for sent på den. Det betød så jeg fik den complimentary flaske vand som stod i forruden. Tak for det.

Efter et hurtigt tjek af bilen og at der ingen ridser/buler var, så var der afgang. 10 minutter senere kørte jeg nordpå mod Huntsville med radioen kørende og foretog småjusteringer af spejle, sæder og blev bekendt med radio og fart pilot i rattet.

Nu var påskens roadtrip rigtig i gang.

The post Medium grillet i immigration i USA appeared first on Roadtrips i USA & Canada.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 30

Latest Images

Trending Articles


Di: gianni


ANTIK SØLV CARL JUUL KARTOFFELSKE L-27cm,vejer-55g,1903ÅR


Densiteten af vodka


fritidshus bortgives


De blødeste hæklede kaniner med lange ører


EX Rumia (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Akaza Akari (Yuruyuri)